AstraZeneca og Covid-19

I anledning af COVID-19 udbruddet handler AstraZeneca i overensstemmelse med vores værdier; vi følger videnskaben og sætter patienterne først.

Vores prioriteringer i denne tid er at fortsat sikre leverancer af vores lægemidler til patienter samt at beskytte sundhed og trivsel for vores ansatte og i de samfund vi opererer i.

Vores leverancekæde for lægemidler er solid, og vi fortsætter med at overvåge situationen nøje. Vores strenge kvalitetsstyringssystem sikrer altid vores lægemidlers sikkerhed, kvalitet og effekt.

I egenskab af at være en videnskabsdrevet lægemiddelvirksomhed er vores kliniske forskning afgørende for udviklingen af innovative nye lægemidler.

Vi har iværksat hensigtsmæssige tiltag for at sikre kontinuitet og reducere påvirkningen af det nye coronavirus på vores forsknings- og udviklingsprogram.

For at beskytte sundhed og trivsel hos vores 70 000 ansatte rundt om i verden og de samfund, som vi opererer i, har vi gennemført midlertidige tiltag for at reducere risikoen for infektionsspredning.

Dette inkluderer brug af digitale løsninger for hjemmearbejde samt begrænsninger i forhold til forretningsrejser, eksterne møder og besøgende til AstraZenecas faciliteter.

Vores retningslinjer er i overensstemmelse med lokale myndigheders retningslinjer.

AstraZeneca samarbejder med internationale sundhedsmyndigheder og regeringer som svar på udbruddet. Vi har tilbudt vores videnskabelige og tekniske ekspertise til myndigheder samt Verdens Sundhedsorganisationen (WHO) og European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA).

Via vores videnskabelig ekspertise indenfor infektionssygdomme og patenteret teknologi for påvisning af antistoffer har vi hurtigt mobiliseret vores forskningsindsatser indenfor området.

 

DK-5653-17-04-20