|
Mavesår kan i dag behandles og kureres med medicin. Diagnosen er let at stille og selve behandlingen varer typisk kun få uger.
Hvis mavesåret skyldes bakterien helicobacter pylori behandles med to former for antibiotika for at slå bakterieinfektionen ned. Samtidig behandles med syrehæmmende medicin, der nedsætter produktionen af mavesyre, så såret i maven heler hurtigere. Behandlingen kan normalt overstås på 1-2 uger.
Hvis mavesåret skyldes smertestillende medicin eller gigtmedicin indstilles behandlingen med disse præparater straks. Der behandles med syrehæmmende medicin i cirka fire uger, så såret i maven kan hele. Hvis man ikke kan undvære den smertestillende medicin, kan der behandles forebyggende med syrehæmmende medicin.
I forbindelse med behandlingen af mavesår vil lægen foretage en kikkertundersøgelse i maven for at være sikker på at mavesåret ikke skyldes kræft i maven.
Denne artikel er sidst opdateret: 21.01.2009 |