Hvad er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)?
KOL er en forkortelse af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og kaldes også rygerlunger eller kronisk bronkitis. Det er en vedvarende (kronisk) sygdom i luftvejene og lungerne. Sygdommen viser sig ved hoste, opspyt af slim og åndenød, der langsomt tiltager over årene.

Tilstanden skyldes, at der er irritation i luftvejene, som medfører, at der dannes store mængder slim, som giver anledning til hoste. Efterhånden ødelægges væggene i luftvejene, og luftvejene forsnævres. Ofte ledsages forandringerne i luftvejene af, at de små luftblærer, hvor ilten bliver overført til blodet (alveolerne) i lungerne, bliver ødelagt. I dette tilfælde betegnes sygdommen "for store lunger" (emfysem).

Hvor udbredt er KOL?
Omkring 200.000 personer har KOL i varierende sværhedsgrad. Sygdommen forårsager ca. 23.000 hospitalsindlæggelser hvert år og resulterer i mere end 150.000 sengedage og 3.500 dødsfald årligt. Desværre får de færreste konstateret sygdommen i tide. Det skyldes, at man i starten ofte tror, at  symptomer som hoste og det at man bliver forpustet ved rask gang, skyldes dårlig motion og rygningen. Man vænner sig langsom til symptomerne, og tilpasser sine aktiviteter efter hvad man kan. Sygdommen vil derfor som regel først vise sig efter 50-års alderen, hvor aktivitetsniveauet er blevet nedsat så meget, at man tænker, at der må være en anden årsag.

Hvad er årsagen til KOL?
Rygning: Den vigtigste årsag til KOL er tobaksrygning. Man ved, at tobakken har skylden i 8 ud af 10 tilfælde af KOL. Der er dog store individuelle forskelle mellem rygeres risiko for at udvikle sygdommen. Nogle personer kan ryge hele livet uden at blive syge, mens andre får sygdommen efter relativ kort tids rygning (10-20 år). Alt andet lige stiger risikoen for at få KOL, jo mere man ryger. Risikoen er størst hos dem, der har røget længe. Således har en storryger cirka 10-20 gange større risiko for at få KOL end en person, der aldrig har røget.

Arbejdsforhold: Arbejdsforhold kan også spille en rolle for udvikling af KOL. Hvis man arbejder et sted med meget støv, røg eller damp er der øget risiko for udvikling af KOL. Undersøgelser af folk, som arbejder i meget "støvede erhverv", f.eks.  kulminearbejdere, har dog vist, at selv store mængder støv er mindre farlige end rygning.

Luftforurening: Den almindelige luftforurening pga. udstødning fra biler og industri spiller kun en mindre rolle her i Danmark. Perioder med øget luftforurening kan dog give mere vejrtrækningsbesvær hos personer, som allerede har udviklet sygdommen. Passiv rygning spiller næppe nogen større rolle for udvikling af KOL.

Alfa1-antitrypsinmangel: Den såkaldte alfa1-antitrypsinmangel kan også give KOL, hvis man samtidig er ryger. Sygdommen vil i disse tilfælde udvikles tidligere end normalt. Manglen på alfa 1- antitrypsin er arvelig og forholdsvis sjælden. Den skyldes en manglende evne til at danne proteinet alfa1-antitrypsin.

Hvordan behandles KOL?
Rygeophør: Rygeophør er den vigtigste måde at stoppe forværring af sygdommen på, fordi det forhindre, at sygdommen fortsat udvikler sig. Få måneder efter et rygeophør vil man se aftagende hoste og slim hos de fleste. Men det vigtigste ved rygeophør er, at man stopper ødelæggelsen af lungerne, således at sygdommen ikke udvikler sig så hurtigt, som den ville gøre, hvis man fortsatte med at ryge.

Lungerne vil efter rygeophør ældes i samme takt som hos ikke-rygere. Desværre medfører rygeophør ikke, at man kan genvinde den del af lungefunktionen, som er gået tabt. Derfor er det vigtigt at holde op med at ryge, inden lungefunktionen er svært nedsat.

Medicin: KOL kan behandles med medicin, men den medicinske behandling vil aldrig opnå den samme forbedring af KOL forløbet, som et rygestop gør. Man anvender stort set den samme type inhaleret medicin, som anvendes ved behandling af astma, men effekten er desværre ofte ringere. Den medicinske behandling er mest effektiv, hvis man samtidig holder op med at ryge. Behandlingen omfatter medicin, som enten kan være antikolinergika, beta-2-agonister, theofyllin eller binyrebarkhormoner:

• Antikolinergika virker ved at udvide luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Virkningen sætter ind i løbet af 10 til 15 minutter og varer op til 4 - 6 timer (korttidsvirkende antikolinergika). For et af præparaterne varer virkningen i op til 24 timer (langtidsvirkende antikolinergika).
• Beta-2-agonister virker ved at udvide luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Virkningen sætter ind i løbet af 1 - 3 minutter, og nogle af præparaterne virker i 4 - 6 timer (korttidsvirkende beta-2-agonister), mens andre har effekt  i op til 12 timer (langtidsvirkende beta-2-agonister).
• Theofyllin virker ved at få musklerne omkring luftvejene til at slappe af og letter derved vejrtrækningen. 
• Binyrebarkhormon til inhalation virker forebyggende mod akutte forværringer af sygdommen hos personer med svær KOL. Medicinen skal inhaleres fast morgen og aften for at virke. Binyrebarkhormontabletter anvendes som korte kure over 1-2 uger ved akut forværring i sygdommen. Man bør undgå vedvarende behandling med binyrebarkhormontabletter, da der er mange bivirkninger forbundet med denne behandling.
• Binyrebarkhormon og langtidsvirkende beta-2-agonist til inhalation findes også kombineret i en inhalator. Det kan blandt andet være en fordel, hvis man anvender begge typer medicin hver dag.
• For at hjælpe med at hoste slimet op kan man anvende et slimløsende hostemiddel. Slimløsende medicin hjælper dog ikke hos alle. Hvis man vedvarende er generet af store slimmængder, kan man prøve medicinen i en periode og derefter i samråd med lægen finde ud af, om behandlingen skal fortsætte.

Vil du vide mere?
Læs om AstraZenecas produkter til behandling af sygdomme i luftvejene. Har du spørgsmål om AstraZenecas luftvejsmedicin? Kontakt vores Medicinske Information.

Denne artikel er sidst opdateret: 29.8. 2006