Hvad er kolesterol og hvornår er det forhøjet?
Kolesterol er en speciel type fedtstof, der indgår som byggesten mange steder i kroppen, bl.a. i hormoner, i galden og i cellevæggen i alle celler. Kroppen kan derfor ikke undvære kolesterol, men den kan samtidig ikke tåle for meget. Kroppens totale mængde af kolesterol (total kolesterol) cirkulerer i blodet i de såkaldte lipoproteiner. De findes i forskellige størrelser og har navn efter deres molekylevægt:

	HDL-High density lipoprotein er små partikler med et ret lavt indhold af kolesterol. Disse partikler medvirker ikke til udviklingen af åreforkalkning, snarere tværtimod. HDL kolesterol medvirker til at fjerne kolesterol fra karvæggen i blodårerne. Det er derfor, at det er godt at have et højt HDL. Det er samtidig grunden til, at HDL kolesterol ofte omtales som det "gode kolesterol" i forhold til LDL-kolesterol.
	LDL-Low density lipoprotein er moderat store partikler, som indeholder meget kolesterol og som kan sætte sig fast i pulsårernes karvægge og give anledning til åreforkalkning.
	VLDL- Very Low Density Lipoprotein beregnes ud fra blodets indhold af triglycerid. Et forhøjet VLDL ses ofte i forbindelse med sukkersyge og fedme.

Foruden kolesterol findes fedtstof i form af triglycerid i blodet. Triglycerid er ikke i sig selv årsag til udvikling af åreforkalkning.

Hvor udbredt er forhøjet kolesterol?
Koncentrationen af kolesterol i blodet ligger mellem 1 og 3 mmol/l (millimol per liter) hos nyfødte danskere. Indenfor de første leveår stiger koncentrationen til i gennemsnit 4-5 mol/l, et niveau der holdes stabilt frem til 20 års alderen. Fra store befolkningsundersøgelser ved man, at forekomsten af forhøjet kolesterol er relativt udbredt i den vestlige verden.

Fra danske undersøgelser ved man, at cirka 70% af alle voksne danskere over 35 år har et total kolesterol på over 5,0 mmol/l. Det er dog ikke det samme som at sige, at 70% af  alle voksne skal have kolesterolsænkende behandling med medicin

Hvad er årsagen til forhøjet kolesterol?
Et samspil af arvelige og miljømæssige forhold bestemmer blodets kolesterolindhold. Hundredvis af forskellige genfejl (mutationer) kan medvirke til forhøjet kolesterol. Vestlig levevis med høj indtagelse af fedt, især animalsk fedt fra kød og mejeriprodukter, og stillesiddende arbejde med mangel på motion øger ligeledes blodets kolesterolindhold.

Kolesterol er ikke den eneste årsag til åreforkalkning: Rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, sukkersyge og forskellige arvelige lidelser øger også risikoen. Jo flere af disse ting, der er til stede, desto større er risikoen. En række arvelige sygdomme giver meget høje kolesterolværdier. Mennesker med disse sygdomme er specielt udsatte for at få åreforkalkning.

Hvordan behandles forhøjet kolesterol?
Der findes fem forskellige former for medicin til behandling af forhøjet kolesterol:

1. Statiner sænker kolesterolindholdet i blodet. De virker ved at hæmme et enzym, som styrer kroppens egen produktion af kolesterol. Derfor bliver der relativ kolesterolmangel inde i cellerne. Det medfører, at cellerne øger deres optagelse af kolesterol fra blodet, og derfor falder blodets kolesterolindhold. Statiner sænker også triglycerid.

2. Anionbyttere øger udskillelsen af kolesterol i form af galdesalte med afføringen. Denne form for lægemidler mindsker derved blodets indhold af kolesterol. Behandling med anionbyttere er besværlig, fordi medicinen er i pulverform og skal røres ud i vand, umiddelbart inden den indtages. Anionbyttere binder foruden galdesalte også en del medicin i tarmen og ophæver derfor denne medicins virkning. Derfor bør der ikke indtages anden medicin fra 1 time før til 4 timer efter indtagelse af anionbyttere.

3. Nikotinsyre nedsætter fedtvævets afgivelse af fedtsyrer til blodet og nedsætter leverens dannelse af triglycerid. Lipoproteinet HDL øges, mens LDL og VLDL nedsættes. Men desværre giver medicinen, som skal gives op til 4 gange daglig, ofte rødme med hedeture.

4. Fibrater nedsætter især blodets indhold af VLDL og øger udskillelsen af kolesterol med afføringen via galden. Fibrater er særligt effektive ved et meget højt triglycerid indhold i blodet, men giver også en vis sænkning af LDL.

5. Kolesterolabsorptionshæmmere tilhører en ny klasse af kolesterolænkende midler, der selektivt hæmmer den "intestinale" optagelse af kolesterol. De virker i tyndtarmens børstesøm og hæmmer optagelsen af kolesterol, hvilket medfører et fald i transporten af kolesterol til leveren. Kolesterolabsorptionshæmmere mindsker total- og LDL-kolesterol samtidig med en øgning af HDL-kolesterol. Hvis man tager denne form for medicin samme med et statin, kan denne effekt øges betydeligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål om AstraZenecas medicin mod forhøjet kolesterol? Kontakt vores Medicinske Information. 

Denne artikel er sidst opdateret: 17.8. 2006