Bipolar lidelse rammer omkring 1 % af den voksne befolkning, og lige mange mænd og kvinder får sygdommen.

Sygdommen kan bryde ud når som helst, men viser sig normalt i den sene ungdom i alderen 20-25 år. Der går normalt op til 6-7 år fra de første symptomer, til diagnosen bliver stillet.

Bipolar lidelse er til en vis grad arvelig. Hvis en person i den nærmeste familie har bipolar lidelse, er risikoen for selv at blive ramt ti gange større end normalt.

Der er stor forskel på sygdomsforløbet hos de enkelte patienter. Hvis man har et stabilt liv og får støtte fra familie eller professionelle behandlere, er der bedre chancer for at slippe lettere igennem et sygdomsforløb.

Omvendt kan misbrug af stoffer eller alkohol forstærke sygdommen.
 
Har jeg bipolar lidelse?
Der er intet fast mønster for bipolar lidelse, og der er stor forskel på både sværhedsgraden, arten og varigheden fra person til person.

Der er dog en tendens til, at der vil være op til 3 gange flere depressive perioder end maniske.

Når du er manisk vil du i begyndelsen være fuld af energi og gåpåmod. Du føler dig bedre tilpas, har ikke brug for særlig meget søvn, fungerer bedre i sociale sammenhænge, taler mere og med høj stemme, samtidig med at du har en stor selvtillid. Efter et stykke tid kan du opleve, at du bliver hurtigt vred og at der kun skal små ting til at gøre dig irriteret.

Når du er depressiv er det lige modsat. Du mangler energi, har let til gråd, føler dig trist og alting ser håbløst ud. Din selvtillid er i bund, du er træt og sover dårligt og du kan miste evnen til at føle glæde eller interesse for noget. Du kan også opleve, at du bebrejder dig selv og føler skyld.

Både i de depressive og maniske perioder kan der forekomme hallucinationer. Det betyder, at man ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed, og fx hører stemmer, som fortæller en hvor god eller dårlig, man er.

Diagnosen bipolar lidelse skal altid stilles af en læge.

Denne artikel er sidst opdateret 17-04-2009