Web500 1px x 1px transparent gif

 

Web500 1px x 1px transparent gif
Søgning
Avanceret søgning
Sideoversigt
Forskning
Nervesystemet
Mere om nervesystemet
Spørg om medicin
Kontakt
AstraZeneca A/S
Roskildevej 22
DK-2620 Albertslund
Tlf.:  43 66 64 62
Fax: 43 66 61 00
Kontakt os
Hvem bliver skizofren?

Skizofreni rammer en procent af den voksne befolkning. Det vil sige, at cirka 40.000 danskere lider af sygdommen. Skizofreni bryder typisk ud i 20-25 års alderen og rammer lidt hyppigere mænd end kvinder.

Forskerne ved stadigvæk kun lidt om, hvad der udløser skizofreni. Det er slået fast, at generne spiller en rolle i de fleste tilfælde. Risikoen for at blive skizofren er:

  • 3 procent hvis en af bedsteforældrene er skizofren
  • 10 procent hvis en af forældrene er skizofren
  • 40-50 procent hvis begge forældre er skizofrene

De gener, man har med i bagagen fra sine forældre, kan dog ikke forklare skizofreni alene, men også miljømæssige faktorer, spiller en rolle.

Undersøgelser har vist, at skizofrene ofte har været udsat for skader på hjernen under graviditeten eller fødslen. Det kan blandt andet være på grund af for tidlig fødsel, iltmangel under fødslen eller svangerskabs- og fødselsforgiftning. Det er dog ikke alle undersøgelser, der viser en en sammenhæng mellem skizofreni og problemer i graviditeten.

Stofmisbrug er en anden miljømæssig faktor, som muligvis kan føre til skizofreni, fordi mange stofmisbrugere bliver skizofrene. Det er dog uklart, om det er stofferne, der udløser sygdommen. Et stof som hash dulmer på kort sigt nogle af symptomerne på skizofreni. Derfor kan det lige så vel være, at skizofrene har en større tendens til at søge ly i stofferne.
 
Har jeg skizofreni?
Skizofreni kan komme snigende over en længere periode. Det er ikke sikkert, at den skizofrene selv opfatter sig som syg. Skizofreni er netop kendetegnet ved, at man ikke kan kende forskel på fantasi og virkelighed og derfor mangler forståelse for, at man ikke er rask.

De første tegn på sygdommen kan være, at man langsomt isolerer sig fra sine venner og familie. Måske glemmer man den personlige hygiejne og svigter sin uddannelse eller sit job.

Skizofrene har i perioder hallucinationer og vrangforestillinger. Det kan blandt andet være, at man hører stemmer, føler sig forfulgt og overvåget eller forestiller sig, at man kan høre og bestemme over andre menneskers tanker.

Desuden har skizofrene også det der kaldes negative symptomer. Det inkluderer blandt andet:

  • Dårlig søvn
  • Koncentrationsproblemer
  • Sløvhed
  • Mangel på initiativ eller handlekraft
  • En tendens til at trække sig ind i sig selv og undgå socialt samvær
  • Ingen evne til at dele andres begejstring eller sorg

For at stille diagnosen skizofreni vil lægen vurdere, om patienten opfylder nogle af de typiske kriterier for sygdommen.

Denne artikel er sidst opdateret 17-04-2009


 
Web500 1px x 1px transparent gif