 |
Der er god grund til at tage høfeber alvorligt og blive behandlet ordentligt. Én ting er, at det er drønirriterende at have løbende næse og røde øjne. Men høfeberen kan faktisk være så voldsom, at evnen til at lære og arbejde bliver nedsat. Desuden kan ubehandlet høfeber føre til bihulebetændelse, mellemørebetændelse, astma og kronisk træthed.
Du kan heldigvis slippe for symp-tomerne, hvis du sammen med din læge finder frem til den rette behandling, eventuelt ved en kombination af flere typer medicin.
Du skal forberede dig godt, inden pollensæsonen begynder. Sørg for at have medicinen parat i god tid, så du helt undgår at blive ramt af symp-tomerne.
Et andet godt råd er at holde sig på afstand af de stoffer, som fremkalder allergien.
- I pollensæsonen er det en god idé at holde døre og vinduer tæt lukkede i de rum, du opholder dig meget i, især i soveværelset
- Brug eventuelt allergentæt pude- og dynebetræk, hvis du er allergisk overfor husstøvmider
- Vask dine dyner og puder en gang i kvartalet
Denne artikel er sidst opdateret: 08.01.2009 |
 |