|
AstraZeneca udvikler og sælger medicin inden for områderne luftvejslidelser, kræft, mave/tarmsygdomme, hjerte/kar-sygdomme og lidelser i centralnervesystemet. Det er grundlaget for vores forretning.
Men det skal –og kan –kun ske i respektfuld dialog med læger, sundhedspersonale og myndigheder. Og i løbende samspil med patienterne.
Vi ved, at sygdom bliver bedst behandlet, når patienterne får den rigtige medicin i kombination med den rette viden. Vi ønsker at tage vores del af ansvaret for, at hver enkelt patient får den bedst mulige behandling. Derfor søger vi at bringe viden hele vejen fra laboratoriet til lægen og frem til patienten. Ikke mindst fokuserer vi på at gøre viden anvendelig –til gavn for bedre kvalitet i behandlingen.
Medicin uden viden læger ikke.
Vi tager vores ansvar alvorligt ...
I vores forskning
AstraZeneca har mindst 20 forskningsprojekter i gang alene i Danmark, og på verdensplan bruger vi 21 mia. kroner om året på forskning og udvikling. Det svarer til knapt en femtedel af vores omsætning. Forskning og udvikling er dét, vores forretning bygger på.
Over for samfundet
Den medicin patienterne får, skal være mest effektiv til prisen. Til nogle patienter vil det være den nyeste medicin - til andre patienter vil det være en mindre avanceret udgave.
Over for patienterne
Patienter bør hverken få for meget eller for lidt medicin. Derfor tager vi aktivt del i debatten om over- og underforbrug af lægemidler og informerer åbent om effekt og bivirkninger.
Vi indhenter viden fra patienter og pårørende om sygdom, medicin og sundhed. På den måde får vi værdifuld indsigt i, hvordan patienter oplever behandlingen og kan indrette vores forskning og udvikling efter det. Vores mål er altid at bidrage med både medicin og viden til det vitale samspil mellem læge og patient.
I forhold til samarbejdet med læger og sundhedspersonale
Der skal ikke sættes spørgsmålstegn ved vores relation til læger og sundhedspersonale. Derfor skal dette samspil altid foregå på et seriøst og etisk grundlag, hvor aktørerne er uafhængige af hinanden. Her støtter vi os blandt andet til de gældende regler for samarbejdet.
Vi har en lang tradition for at samarbejde med læger i forbindelse med forskning og udvikling af lægemidler. Samarbejdet hviler på gensidig respekt for hinandens kompetencer. Vi ønsker fuld åbenhed om dette samarbejde, ligesom vi åbent fremlægger vore forskningsdata.
Vi formidler den nyeste viden fra vores forskning videre til læger og sundhedspersonale, så de bedst muligt kan vejlede patienter om medicinvalg og behandlingsform. Det gør vi blandt andet ved at arrangere efteruddannelse for læger og sundhedspersonale. Ligesom vi igangsætter projekter, der fokuserer på, hvordan viden omsættes til bedre behandling.
I forhold til samarbejdet med myndighederne
Vi leverer viden til myndigheder og politikere, så de får et solidt grundlag, når de skal tage stilling til hvilken behandling, der er mest effektiv til prisen – både for samfundet og den enkelte patient.
|