 |
Colitis ulcerosa er blødende tyktarmsbetændelse. Betændelsen sidder oftest i endetarmen, men kan sprede sig til hele tyktarmen. Det er en overfladisk betændelsestilstand, som opstår i tarmslimhinden, uden at der kan påvises bakterier, virus eller parasitter.
Sygdommen kan forekomme i alle aldre. Den bryder oftest ud i 15-30 års alderen og forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder. Hvert år får cirka 500 mennesker i Danmark konstateret sygdommen. Der er i alt cirka 12.000 mennesker her i landet med sygdommen. Crohns sygdom og colitis ulcerosa tilsammen forekommer næsten ligeså hyppigt som insulinkrævende sukkersyge.
Årsagen er ukendt. Der er enighed om, at der er et vist arveligt moment. Men der er dog kun cirka 10% af patienterne, der har andre tilfælde i den nære familie.
De typiske symptomer er blodige diarréer. Hvis sygdommen ikke behandles, kan der opstå feber, mavesmerter og vægttab. Der er milde sygdomsforløb, men også tilfælde, der veksler mellem lettere og mere alvorlige forløb. Hos nogle mennesker kan der i forbindelse med opblussen af tarmsygdommen opstå smerter og hævelse i et eller flere led.
Behandlingen har først og fremmest det formål at bringe sygdommen i ro og dernæst at forhindre tilbagefald.
 |
Mild til moderat opblussen, hvor sygdomme kun er udbredt til venstre side af tyktarmen, kan der behandles med indhældninger/skum og stikpiller. Samtidigt kan man øge dosis af vedligeholdelsesbehandling med 5-aminsosalicylsyre i tabletform. Den lokale behandling kan enten bestå i 5-aminsosalicylsyre eller binyrebarkhormon i form af prednisolon. Indhældning af binyrebarkhormon kan erstattes med budesonid, der virker lige så godt, har færre bivirkninger, men er noget dyrere. |
|
Ved svær opblussen og udbredt colitis ulcerosa er binyrebarkhormon, tabletter (Prednisolon) den bedste behandling til at få ro i sygdommen. Denne behandling har imidlertid betydelige bivirkninger, hvis den gives over længere tid, så man tilstræber kortvarig behandling (ca. 3 måneder). Prednisolonbehandlingen kan kombineres med lokal behandling. Tabletbehandling med 5-aminosalicylsyre fortsættes efter ophør af behandling med binyrebarkhormon. |
|
Ved behov for gentagne prednisolon-kure med kort mellemrum er azathioprin-behandling en mulighed. Dette stof har en dæmpende virkning på immunsystemet og kan gives over længere tid uden prednisolonbehandlingens bivirkninger. Azathioprin har andre mulige bivirkninger, der nødvendiggør en blodprøvekontrol ca. hver 2. måned. |
Livsudsigterne for patienter med denne tarmsygdom har vist sig at være gode, under forudsætning af, at man følger den medicinske behandling. Der er således ikke flere colitis ulcerosa patienter, der har behov for invalidepension end i den øvrige danske befolkning. Sygdommen er kronisk og kan ikke helbredes, men kun holdes nede, medmindre man bliver opereret.
Ved operationen fjernes tyktarmen og en slags kunstig endetarm dannes udfra et stykke af tyndtarmen. Omkring 10% af patienterne må opereres indenfor det første år efter, at sygdommen er brudt ud. Herefter er det blot nogle få procent de følgende år. Sandsynligheden for, at man må opereres indenfor de første 10 år med sygdommen, er ca. 20%.
Hvis den anbefalede behandling med medicin og/eller kirurgi følges, har det vist sig, at levetiden for en patient med colitis ulcerosa ikke er kortere end andre menneskers levetid. Der er ikke øget risiko for kræftudvikling i tyktarmen hos danske patienter, hvis man går til regelmæssige lægekontroller, tager sin medicin ved opblussen af sygdommen og desuden får 5-aminosalisylsyrebehandling, som er den kræftforbyggende vedligeholdelsebehandling. Både kvinder og mænd bevarer evnen til at få børn. Man kan føde naturligt, men i nogle tilfælde anbefales kejsersnit.
Der foregår meget forskning for at finde nye medicinske behandlinger med fx mælkesyrebakterier og infusionsbehandlinger, der dæmper immunforsvaret.
Denne artikel er sidst opdateret: 1.8. 2006 |
|
