Et bryst består af bl.a. fedt- og kirtelvæv. Kirtelvævet danner mælk. Mælken produceres i små  lommer – de kaldes kirtelendestykker. Herfra føres mælken ud til brystvorten gennem kanaler – de kaldes udførselsgange.

Brystkræft opstår i 99 procent af alle tilfælde enten i udførselsgangene eller i kirtelendestykkerne. Denne kræfttype kaldes karcinomer.

I omkring en procent af tilfældene opstår brystkræft i selve det brystvæv, der omgiver udførselsgangene og kirtelende-stykkerne. Denne sjældne kræfttype kaldes sarkomer.

Årsagen til brystkræft er ukendt, men der kendes til en række risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at udvikle brystkræft.

Kræft er celler, der vokser ukontrolleret. Cellerne deler sig, samler sig i grupper og bliver til sidst til egentlige knuder.

Når der er kommet knuder i brystet, kan kræften sprede sig til resten af kroppen.

Via lymfen og blodbanerne kan kræften sprede sig til kroppens øvrige organer. Og via de såkaldte lymfestrømme, kan kræften sprede sig til lymfekirtlerne. De lymfekirtler, som er tættest på brystet, sidder i armhulen. Derfor spreder brystkræft sig i de fleste tilfælde først til armhulen.

Denne artikel er sidst opdateret: 02.12.2008