Crohns sygdom er en kronisk lidelse, som ikke kan kureres med medicin. Sygdommen kan til gengæld holdes nede og behandles, når den blusser op.

Patienter med Crohns sygdom har et såkaldt overaktivt immunforsvar, som overreagerer, når sygdommen er i udbrud. Derfor går behandlingen ud på at dæmpe immunforsvaret.

En af behandlingsmetoderne er at give binyrebarkhormon, som kan tages i form af både tabletter, stikpiller eller indhældning direkte i tarmen. Behandlingen med binyrebarkhormon  har ofte   effekt allerede efter nogle få dage eller uger. Herefter kan behandlingen langsomt trappes ned over et par måneder.

Bivirkningerne ved binyrebarkhormon er desværre ret kraftige - især efter længere tids brug: Søvnbesvær, humørsvingninger, højere vægt, afkalkning af knoglerne og en svagere hud som let brister og får blå mærker.

På grund af de mange bivirkninger kan binyrebarkhormon udskiftes med stoffet azathioprin. Dette stof hæmmer ligesom binyrebarkhormon immunforsvaret – men virker først efter 2-3 måneder.

Når sygdommen først er kommet i ro, kan man behandle forebyggende med 5-aminosalicylsyre. Det hæmmer hævelserne i tarmen, men er desværre ikke så effektivt mod Crohns sygdom som mod den beslægtede tarmsygdom colitis ulcerosa.

Operation
I nogle tilfælde af Crohns sygdom kan det være nødvendigt at operere. Visse patienter får fjernet hele tyktarmen og får ført tarmindholdet ud igennem bugvæggen og ned i en såkaldt stomi-pose. En operation er dog ingen garanti, for at sygdommen ikke blusser op igen et nyt sted.
Crohns sygdom kan forårsage forsnævringer i tarmen, fordi der dannes arvæv. Desuden har sygdommen en tendens til at være årsag til små bylder og fistler, hvor en kanal arbejder sig fra tarmen og ud til huden. I begge disse tilfælde kan en operation også være nødvendig.

Denne artikel er sidst opdateret: 10.02.2009